Attraktivt kontorhotel samt coworking-tilbud i Hellerup
Det er nu det tredje kontorhotel samt coworking-tilbud, som Cosy & Corporate – WEoffices lancerer, og denne gang er placeringen i det eftertragtede businessområde i Hellerup. Elegante omgivelser, skøn atmosfære og fleksible rammer gør kontormiljøet til ideelle kontorrammer. Tidligere kontorhoteller samt coworking-tilbud befinder sig i Christianshavn og Østerbro, og disse tilbud er blot kommet inden for halvandet år. Fremtidsplanerne er at skabe endnu flere tilbud. I år 2018 er planen, at endnu to tilbud skal åbnes, hvorefter ønsket er at udvide til Aarhus, Odense og Aalborg. Dette siger medejeren, Malthe Vad, som har store fremtidsplaner for WeOffices. Han er i fuld sving med at udvikle virksomheden sammen med Jesper Lodberg, og fremtiden ser i den grad lys ud for dem.
Hyggelige rammer og effektivt kontormiljø
Ofte klinger ”kontorhoteller” lidt negativt i forretningsfolks ører. Man kan hurtigt associere sine tanker til småklemte lokaler, som bugner af ufærdighed og minimalistisk indretning. Dette gør WEoffices op med, hvor de med deres hyggelige indretning skaber fantastiske kontorhoteller. Derfor er indretningen ikke til at sætte en finger på. Smukke malerier, hyggelige sofaområder, grønne planter, hyggelige tæpper og skønne lamper giver et hyggeligt udtryk i fællesrummene. Dermed fremstår kontorhoteller yderst indbydende, hvor hjemlige rammer er i fokus. Dette har dog ikke en negativ indflydelse på effektiviteten af kontorerne. Det personlige udtryk er fortsat i balance med det professionelle aspekt, som selvfølelig fortsat er supervigtigt på kontorhotellerne.
Holder sig under 1.400 m2
En måde, hvorpå WEoffices fastholder det hyggelige koncept i deres kontorhoteller, er, at de holder sig under en vis størrelse. Faktisk ønsker WEoffices ikke at lave kontorhoteller, som er større end 1.400 m2. Bliver kontormiljøerne større end dette, vil det gå ud over den personlige og intime stemning, som danner rammen for miljøet. Dog betyder den maksimale størrelse ikke, at der ikke er plads til mange arbejdsstationer. Faktisk rummer kontorhotellet på Strandvejen hele 94 arbejdsstationer, hvilket giver masser af plads til forskellige mennesker. Og netop forskelligheden af mennesker er ligeledes et vigtigt aspekt i WEoffices. Deres kontorer rummer alt fra it-udviklere og konsulenter til design- og rekrutteringsfirmaer. Dette er ligeledes en af de ting, som gør WEoffices til noget helt unikt.
All inclusive giver fantastiske fordele
Lejer du dig ind hos WEoffices, vil du få en all inclusive-pakke. Der vil være gratis wi-fi, som selvfølgelig er hurtig i hastigheden. Derudover er der gratis printfaciliteter samt te og kaffe. Drikkene er i højeste kvalitet samt økologisk. En reception er bemandet, og et lounge område er tilgængeligt. Hyggen skrues der op for med ild i pejsen, og mangler du en cykel, kan du gratis låne én. Alt i alt får man mange fantastiske fordele, hvis man bliver en del af WEoffices. Vælger man at købe et specifikt medlemskab, vil det også være muligt at anvende mødelokaler.