Sådan undgår du disse tre ‘arbejdsglædedræbere’

Der kan være mange negative faktorer, som kan være årsag til en lav arbejdsglæde blandt dine medarbejdere. Ifølge en undersøgelse af arbejdsglæde fra 2015, hvor der er taget udgangspunkt i danske medarbejderes trivsel på jobbet, synes der at være tre ting, der går igen hos deltagerne. Herunder kan du finde gode råd til, hvordan du eliminerer disse negative forhold på din arbejdsplads.

Stop brokkeriet

Først og fremmest synes brok blandt kollegerne at være et af de punkter, der bliver nævnt ofte, når det kommer til dårlig årlig arbejdstrivsel. Som leder er det vigtigt ikke at tie, når nogen brokker sig. Naturligvis skal der lyttes til vedkommende, hvis han eller hun har noget på hjerte, men det nytter ikke at bidrage til brokkeriet ved blot at tie stille. Brok er negativ adfærd og er med til at skabe en dårlig stemning på arbejdspladsen.

Et stressende arbejdsmiljø

Manglende glæde på arbejdet skyldes ifølge undersøgelsen også travlhed på arbejdet. Mens nogle motiveres af mange opgaver og et hektisk arbejdsmiljø, har andre sværere ved at håndtere det, og denne gruppe risikerer at få stress. Dog kan man sagtens have stor arbejdsglæde blandt sine ansatte på trods af travlhed og hektiske perioder. Her er det bare vigtigt, at ledelsen i disse perioder er ekstra opmærksomme på at få fordelt arbejdsopgaverne rigtigt, ligesom det er afgørende, at ledelsen lytter til medarbejderne og i det hele taget er til stede på travle dage. Dernæst er det meget vigtigt at anerkende og rose sine medarbejdere i denne periode.

Husk anerkendelse

Apropos anerkendelse og ros fra ledelsen er dette ikke kun relevant i stressende perioder på arbejdspladsen. Faktisk er det en af de største motivationsfaktorer for rigtig mange mennesker. Selvom danskere ikke er kendt for at være det mest rosende folkefærd, er det vigtigt, at en ledelse sørger for at komme med ros, feedback og anerkendende bemærkninger til sine ansatte. Dette gælder ikke kun i forbindelse med de store succeser, men også ved de små skridt på vejen derhen.