Ny trend: kontorlejemål fremvises i Virtual Reality

Virtual Reality trenden skyller ind over verden i disse år – og nu er den også kommet til erhvervsejendomsbranchen. Hos Lokalebasen.dk kan du nemlig nu komme til fremvisninger af kontorlejemål i Virtual Reality.

Teknologien bag Virtual Reality, også kaldet VR, har sådan set været fremme i mange år, men først i dag har den for alvor vundet indpas og spreder sig med lynets hast i alverdens kontekster. Og nu altså også til den danske erhvervsejendomsbranche, hvor portalen for erhvervslokaler, Lokalebasen.dk, har været de første til at tage den spændende teknologi i brug. VR virtual reality

Moderne promovering af kontorlejemål

Virksomheden har i længere tid tilbudt virtuelle fremvisninger af kontorlejemål, men nu kan deres brugere altså også gå på opdagelse i udvalgte kontorlejemål i VR ved brug af VR-briller. Dermed vil de gennem deres smartphones kunne få en opdagelse af rent fysisk at træde ind i de pågældende lokaler og kunne udforske de enkelte detaljer i en virkelighedstro virtuel 3D-gengivelse. Ifølge Lokalebasen.dk’s fotograf Matt Marsh, der står for at skyde de virtuelle fremvisninger, vil den nye og interaktive måde at se kontorlejemål på kunne give værdi til alle parter i udlejningsprocessen.

Kan sikre hurtigere udlejning

Matt Marsh pointerer, at de potentielle lejere med den nye metode får mulighed for at danne sig et realistisk billede af de pågældende kontorlejemål, lige præcis når og hvor de vil. Dermed får de et langt bedre indtryk af, hvilke kontorlejemål der reelt set har relevans for netop dem. De kan så nøjes med at besøge disse udvalgte kontorer, i stedet for en lang række, som – når det kommer til stykket – ikke har relevans for dem.

”Når de potentielle lejere så besøger de udvalgte lejemål, har de herudover en god forhåndsviden, der muliggør en langt bedre dialog mellem lejere og udlejere,” tilføjer han.

Lokalebasen.dk har udviklet deres Virtual Reality feature i samarbejde med virksomheden, Walkinto.in.

Fremtiden for VR

Jarle Fink Kondrup, ekspert i teknologi og oplevelser, udtaler til Lokalebasen.dk’s online magasin NINEtoFIVE, at udviklingen med hensyn til Virtual Reality generelt kommer til at tage fat over de næste to-tre år. Både Micosoft, Google, Facebook med flere har nemlig allerede positioneret sig inden for VR med headsets, platforme med mere. Og løbende kommer der flere på banen.

Teknologien er utvivlsomt kommet for at blive og vil med sikkerhed få revolutionerende og omfangsrige effekter. Ifølge Jarle Fink Kondrup vil Virtual Reality komme til at lægge basen, når det gælder fremtidens kommunikation, sociale platforme, organisationer, rejser med videre.

 

Læs mere her

Læs mere på Lokalebasen.dk’s nyhedsside.