Gode råd til at finde det bedste kontorlokale til jeres virksomhed

Det kan være en længere proces at finde de helt rigtige arbejdslokaler, og der er meget at overveje. Blandt andet skal der tages stilling til, hvor stort kontoret skal være, og om det skal være et åbent kontorlandskab eller i stedet flere små lokaler til fordybelse. En anden vigtig overvejelse er naturligvis beliggenheden. Skal adressen være i midtbyen, eller gør det ikke noget, at kontoret har adresse i provinsen – og måske lidt længere væk fra potentielle kunder? Men ud over beliggenhed og størrelse har lokalernes indretning også rigtig meget at sige.

Investér i fornuftigt inventar

Har kontorlokalerne, I har udset jer, allerede de nødvendige møbler, eller skal I selv ud at investere i inventar? Uanset hvad er det vigtigt, I anskaffer jer de rigtige skriveborde og kontorstole. Jeres ansatte skal højst sandsynligt sidde ved en computer det mest af dagen, hvorfor det er vigtigt at investere i gode hæve-/sænkeborde og komfortable og ergonomiske kontorstole. Sørg desuden for at mindske antallet af møbler så vidt muligt, da et overmøbleret kontor kan forstyrre koncentrationen og i sidste ende mindske produktiviteten og dræbe de kreative ideer. Endvidere skal I overveje at gå efter energibesparende udstyr, da disse afgiver mindst mulig varme og støj.

Indret et mindre motionsrum

Stillesiddende arbejde kan være en af årsagerne til rigtig mange fysiske skavanker eller psykiske lidelser, og derfor kan det være fornuftigt at lede efter et kontor, hvor der er nok plads til, at et mindre lokale kan indrettes som fitnessrum med diverse træningsbolde, løbebånd og eventuelle håndvægte. Som arbejdsgiver er dette oftest en rigtig god investering på sigt. Undersøgelser har vist, at langt de bedste resultater, når det kommer til færre sygedage og større produktivitet, opnås ved at sørge for motionsfaciliteter på arbejdsadressen og eventuelt i arbejdstiden.

 

Inden I skriver under på lejekontrakten, skal I naturligvis også sikre jer, at kontorets lokaler lever op til de krav, som arbejdstilsynet har. Her gælder det blandt andet, at der bør være minimum 2,5 m fra gulv til loft, og at hver medarbejder har 12 m3 luft i det lokale, han eller hun arbejder i det meste af dagen.