Derfor bør du leje dine kontorlokaler

Det kan virke fristende at investere i fast ejendom – ikke mindst som virksomhedsejer. Langt hen ad vejen giver det dog bedre mening at leje sig ind i kontorlokaler. Hvorfor? Det får du svar på her.

Du har større frihed

Man ved sjældent helt og holdent, hvordan fremtiden ser ud i ens virksomhed, og derfor kan det også være farligt at binde sig til nogle særlige kontorlokaler ved at købe dem. Især i opstartsfasen er det smart at have frihed til eksempelvis at kunne udvide, og det har man altså i højere grad, hvis man vælger at leje kontorlokaler. På den måde kan man nemt flytte, hvis der opstår nogle nye behov i virksomheden – for eksempel fordi der kommer flere medarbejdere til, eller man udvider med en ny afdeling.

Der er ingen økonomiske overraskelser

Når man lejer sig ind, ved man, hvad man skal betale i husleje hver eneste måned. Der er ingen uforudsete udgifter på dette punkt. Det kan der nemt være, hvis man køber ejendom. Er der noget, der går i stykker, skal man nemlig selv betale for reparationer, og det kan hurtigt blive dyrt. Desuden har man som virksomhedsejer typisk en hel del andre ting at tænke på og forholde sig til, og derfor er det sjældent særlig belejligt, hvis man skal bruge tid på at få repareret forskellige ting og sager i ens lokaler.

Du kan bruge dine midler andre steder

I nogle tilfælde kan det ses som en investering at sætte nogle af virksomhedens midler i fast ejendom, men ofte kan det faktisk bedre betale sig at bruge et eventuelt overskud andre steder. Det kan nemlig for eksempel bruges på at udvikle virksomheden, hvorved udbyttet sandsynligvis også vil blive større og større. Vælger man at sætte sine penge i en ejendom, er pengene låst fast, og selvom det kan være en økonomisk fordel i det lange løb, vil pengene i mange tilfælde være bedre givet ud andre steder – især for yngre virksomheder, som endnu ikke har den helt store kapital at gøre med.